Kapitel 2

Danskernes syn på eget vandforbrug

TAGES VANDET FOR GIVET

I Danmark har vi adgang til rent drikkevand direkte fra hanen. Det er en luksus, som ikke mange lande har. En vedvarende adgang til en naturressource kan være medvirkende til, at den tages for givet. Hver fjerde dansker er så tilpas forvænt med at have noget af det bedste vand i verden, at de ikke engang ved, hvordan de betaler for det. Til trods for dette er danskerne faktisk dem, der har næstbedst styr på, hvordan de betaler for deres vand lige efter finnerne.

Også når det handler om at reflektere over eget vandforbrug, ligger Danmark i top sammenlignet med de nordiske lande. Undersøgelsen viser nemlig, at størstedelen af alle danskere reflekterer over deres vandforbrug. Næsten otte ud af ti danskere tænker mindst et par gange om måneden over deres vandforbrug. Meget tyder på, at det netop er det, der gør, at vandet anvendes mere bevidst og dermed mere bæredygtigt sammenlignet med vores nabolande.

Reflekterer danskerne over deres vandforbrug?

De mest almindelige tiltag som danskerne overvejer at gøre for at mindske deres vandforbrug:

  1. Slukke for vandet når jeg børster tænder (76 %)
  2. Tage kortere brusebade (60 %)
  3. Slukke for vandet når jeg sæber mig ind (51 %)
  4. Bruge opvaskemaskine (50 %)
  5. Køle vand fra vandhanen i køleskabet (47 %)

”Danskerne har unægtelig en stærk vilje til at leve mere miljøvenligt og handler på dette ved hjælp af små forandringer i deres hverdag for at leve op til det. Sammenlignet med de nordiske lande tyder meget på, at de danske indbyggere har en indgående viden om emnet bæredygtigt vandforbrug. At helt op til 75 % af alle danskere ved, hvordan de betaler for sit vand, har sikkert en indvirkning på holdningen til vandforbruget.”

Peter Juul, Nordic General Manager, GROHE

Sådan reducerer du dit vandforbrug:

Installer en vandhane med sparefunktion

Udskift pakninger i dryppende haner og toiletter

Luk for vandet, når du børster tænder